Ib Potter
Konsulent og oplægsholder i online markedsføring og digital kommunikation. Med baggrund i traditionel markedsføring som søgemaskineoptimering, nyhedsbreve og annoncer har Ib Potter kastet sig ud i markedsføring med nye medier som podcast, video og mobiltelefoner.
PotterCut – dansk podcast om online markedsføring
Ib Potter har sin egen podcast – PotterCut – der handler om markedsføring på internettet. Hver episode af podcasten er bygget op omkring et interview med en ekspert, der har konkrete erfaringer med elementer af markedsføring på internettet. Første episode fra podcasten er fra september 2008.
Ib Potter podcaster for at blive klogere
Sociale medier handler om netværk. Og her har podcasten givet Potter helt nye muligheder og oplevelser. Når Potter blogger, har han først og fremmest ejerskabet til indholdet. Det er mig, der skaber. Og dernæst er han ordstyrer i den dialog, der kommer efterfølgende i form af kommentarer.
Som vært for en podcast får Potter en helt anden rolle. Her er han ordstyrer og hjælper til at få det interessante indhold frem. Men det er gæsten, der leverer indholdet – med mig som sparringspartner. Det er en helt anden rolle.
Så mens Potter blogger for at køre sig selv i stilling som ”ekspert”, så podcaster Potter for at fritte gæster, der har viden og spidskompetencer – og dermed bliver alle klogere.
På den måde har Potter med sin podcast fået opbygget et vildt spændende netværk, som er guld værd.
Nye medier og markedsføring
Ib Potter har en baggrund fra tv. Så det ville det være oplagt at lave en video podcast. Video kan rigtigt meget, når der arbejdes med billedsiden. Men indholdet til PotterCut lægger ikke op til billeder – det vil ikke gøre produktet bedre.
Derimod er der fordele ved at lave det som lyd podcast. Det giver mig mulighed for arbejde med en lidt længere varighed, fordi modtageren kan konsumere indholdet, samtidigt med han laver noget helt andet (kører bil, cykler, går en tur, slår græs). Så med podcast kan selv mænd multitaske, hvilket må siges at være noget af en bedrift i sig selv.
Ib Potter – oplægsholder og konsulent i markedsføring
Som oplægsholder vil Potter gerne udfordre, provokere og inspirere virksomheder til at gøre mere ved deres markedsføring på internettet. Der ligger rigtigt mange muligheder for at synliggøre sig selv og virksomheden online.
Som konsulent føler jeg, at min rolle er en lidt andet. For selv om jeg som konsulent er dybt fascineret af internettets mange muligheder og ikke kan forstå, hvorfor alle virksomheder ikke straks kaster sig ud i online markedsføring, så er min primære opgave at rådgive. Og som rådgiver og konsulent tager jeg udgangspunkt i virksomhedernes hverdag og situation.
Så Ib Potter som oplægsholder er sprællemandsudgaven, mens Ib Potter - konsulent og rådgiver – er den mere konservative udgave. Dog er der garanti for enkelte spjæt i ny og næ ;-)
Du skal være velkommen til at kontakte mig.